Glade hunde

Her kan du læse anbefalinger fra glade kunder der har fået klippet deres hund af mig.

Jeg kan varmt anbefale Silke. Hun var utrolig sød og dejlig, og tog sig god tid til at gøre det hele på hundens præmisser. Hun sørgede for, at min hund følte sig tryg og glad under hele behandlingen, hvilket betød rigtig meget for mig som ejer.

Jeg er meget glad for resultatet, og Silke var samtidig rigtig dygtig til at hjælpe med at få nogle slemme knuder væk i pelsen. Det var tydeligt, at hun både har stor erfaring og en kærlig tilgang til hunde.

En klar anbefaling fra både en glad hund og en meget tilfreds ejer.

Mango, Cavapoo på 9 mdr

Tusinde tak for besøget,Messi og hans mor er yderst tilfredse med klipningen,vi giver de varmeste anbefalinger 🐶❤️

Messi, havaneser på 10 år

Jeg er glad for resultatet efter at min hund er blevet klippet af Silke.

Han er blevet virkelig flot, og det er gjort med stor omsorg og kærlighed til hunde. Der blev taget sig god tid, og han blev behandlet roligt og trygt hele vejen igennem.

Addie, Cavapoo, 5 år

Silke has helped us tremendously with the grooming of our beloved Dolly. Her love and determination to get the job done, while respecting Dolly's boundaries at the same time, have been such a big inspiration and help. We still ask Silke for advice and look forward to continuing the process with her to be as good caretakers for Dolly as possible.

Dolly, Lhasa Apso/Malteser 3 år

Jeg tog kontakt til Silke fordi min hvalp ikke kunne lide at blive redt eller klippet og slet ikke i ansigtet og hovedet. Med hendes rolige væsen og åbenbart uendelig tålmodighed fik Silke min hund til at acceptere at blive redt og også klippet i ansigtet på en eftermiddag. Hun har været rigtig god til at vejlede mig , så nu er vi kommet på den rigtige vej herhjemme med hjemmegroomingen.

Lakrids, Dværg Puddel, 5 mdr

Hundeklip og tilvænning

Jeg klipper hunde hjemme hos folk, der hvor de føler sig tryggest. For mig er det vigtigste at lære hunden, at det godt kan være helt hyggeligt at blive klippet. Jeg lærer også fra mig, så du selv kan klippe din hund en dag.

Jeg hjælper hvalpe med at få en god start og nervøse hunde med at komme over deres frygt. Jeg har klippet hunde som før i tiden har været bedøvet for at blive trimmet helt kort, og klippet negle på hunde som ellers får det gjort hos dyrlægen. Jeg klipper hunden i dens tempo og overskrider ikke dens grænser.

For mig er det meget vigtigt, at hunden lærer, at det slet ikke er så farligt, så det kan blive helt hyggeligt for både hund og ejer, når hunden skal klippes. Derfor er det heller ikke sikkert at hunden bliver helt færdigklippet efter første gang. Jeg synes, at det er meget bedre at sørge for, at hunden føler sig tryg, end bare at tvinge den til noget, den er bange for.

Man skal huske at tænke på, at ens hund jo skal klippes et par gange om året resten af dens liv, så det er så meget bedre, at den lærer, at det ikke er farligt, så det kan blive hyggeligt og stressfrit for både hund og ejer.

Jeg tilbyder at komme hjem til dig i fire timer og klippe og fortælle lidt om mine teknikker. På den måde kan du også følge helt med i, præcis hvordan din hund skal klippes, og lære, hvordan du selv kan gøre det en dag. Hvis din hund ikke bliver helt færdigklippet efter første gang, kommer jeg gerne to gange samme uge. Det er bedre end at presse hunden ud over dens grænser. 

Grundpris

  • 850 kr for fire timer

Ekstra gebyr

  • +100 kr hvis der er over en times transport for mig

Du er meget velkommen til at kontakte mig hvis du har nogle spørgsmål eller vil booke en tid. 

Kontakt mig